Du fejler ikke noget! Det er “bare” overgangsalderen!

Alt bliver forandret, når østrogen sådan uden videre svigter os! Ja, nok er det naturligt, men såå naturligt behøver det heller ikke at være!

 

Den hormonelle overgangsfase omfatter den periode af dit liv hvor din krop transformeres og du bliver klar til en ny epoke i dit liv. Menstruation ophører gradvis og helt, du er ikke længere frugtbar og hvis du har børn er de sikkert store og kan klare sig selv og flytter hjemmefra. Friheden kalder! På dig! Du kan nu resten af dine dage nyde frugterne af dine anstrengelser, gå med oprejst pande med dine bedste erfaringer på, du kan få nye, blive endnu klogere på det der interesserer dig men ikke haft tid til og ikke mindst er der også mulighed at finde på noget helt nyt.

Kort sagt; du har en nutid men sandelig også en fremtid og den kan være spændende og indholdsrig! Vel at mærke hvis du orker det og har overskud.

At gå i overgangsalderen er nemlig ikke ligefrem noget der “bliver solgt” som bare det mindste attraktivt, snarere tværtimod en tid kvinder bør frygte! 

Skal vi kvinder frygte overgangsalderen? Det bliver et stort NEJ herfra! Men kvinder skal forberede sig på, at hormonforandringer kan larme og varme! For meget! Kvinde 45+, forebyg allerede nu! Kvinde+50, gør noget nu! Det er under din kontrol at ændre, fixe, forbedre og skure ned for larmen og varmen! Det er aldrig for tidligt, og aldrig for sent! 

Kroppen i forandring

Vi kan ikke komme uden om det, vi bliver ældre, kroppen forandres, og går så småt i forfald, og det kan være er svært at acceptere. Vi kan mærke det, føle og se det. Musklerne mister tonus, bliver svagere, huden mister sin elasticitet og bliver slappere og alt går lidt mere eller mindre i én retning, nemlig syd!

Hvem kan vi give ansvaret? Hormonerne! Ja til dels. Hovedsagelig østrogen, som alle dage siden vi fik den første menstruation, har medvirket til at dominere kroppens vækst, styrke, lyst, spændstighed, glæde, overskud, hukommelse og vægt! Hver eneste celle i kroppen responderer på østrogen og fremkalder alt det vi har taget for givet i alle de år og troede aldrig ville blive anderledes! Alt bliver forandret, når østrogen sådan uden videre svigter os! Ja, nok er det naturligt, men såå naturligt behøver det heller ikke at være!

Jeg har en vigtig besked til dig søster!

Ja! Vi kan give østrogenerne skylden for vores forfald og jeg synes bestemt ikke at vi skal finde os i det og give op uden kamp! Vi kan ikke få det tabte østrogen tilbage. Eller, jo det kan vi med hormon behandling, men den vil ikke fixe det hele for os. Det der også kan noget er det du spiser, måden du træner på, hvordan du håndterer stress og belastinger,  god fordøjelse og sunde rutiner hver dag.

Hedeture, træthed og hukommelsestab! Typiske symptomer i overgangsalderen. Men de er “småting” sammenlignet med den kaskade af andre fysiske og mentale reaktioner som alt for mange kvinder 50+ lider under i alt for mange år; 

 

Der er stor forskel på hvordan kvinder responderer på hormonforandringerne. Mens mange kvinder “kun” har hedeture og træthed på grund af østrogen fald i en kort periode vil mange andre kvinder opleve flere og større udfordringer i deres krop og helbred. Østrogen fald kan være triggeren eller domino brikken som vælter det hele og igangsætter eller og forstærker symptomerne af underliggende og allerede manifesterede dysfunktionelle forhold i kroppen. Den råde tråd har har et navn: inflammation! Den er involveret i: 

  • endokrine hormonelle ubalancer
  • høj kortisol og øget stressrespons
  • inflammation i led og muskler og i hjerne, ja stort set i hele kroppen
  • forhøjet blodtryk
  • blodsukker problemer
  • høj insulin og nedsat insulinfølsomhed
  • type 2 diabetes
  • overvægt og nedsat fedtforbrænding, især om maven og midten, som er svært at komme af med igen
  • mentale ubalancer
  • smerter i led og muskler
  • hovedpine, migræne
  • reduceret styrke i muskler
  • nedsat balance og usikkerhed og faldtendens

Nogle kvinder føler sig desuden mere sårbare og grådlabile og bekymrede end de plejer. I det hele taget kan livet virke uoverskueligt og svært at håndtere. Jeg hørte nogen spørge min veninde, som havde en dårlig dag, om hun var syg og hvad hun fejlede, hvortil min veninde svarede; “Jeg har overgangsalder”!

Inflammation

Bliv klogere og læs min blogpost om INFLAMMATION

Er overgangsalderen en sygdom? 

Jeg er sikker på, at kvinder som har natlige hedeture, smerter i led, og er trætte hele tiden oplever sig syge! Jeg er også sikker på, at kvinder som har mistet gejsten og deres power og er kede af det og har mistet lyst og initiativ, oplever sig som syge. Men som tidligere antydet, kan noget andet og mere kompliceret være på spil end “bare” tab af østrogen. 

David Sinclair er professor og forsker i aldring og hvorfor vi bliver gamle. Han er af den opfattelse, at være gammel ikke er en naturlig proces, men skal betragtes som en sygdom som skal behandles på lige fod med andre sygdomme og så vil den for hurtig fremadskredne aldring, gå langsommere og vi bliver sunde ældre. Det er lidt det samme som jeg har talt og skrevet om de sidste 17 år. 

Der er stor forskel på måden vi ældes på og at være gammel. Lad os få det på det rene, der er ikke noget i vejen med at være gammel. Det er helt naturligt. Men når aldringsprocessen er ledsaget af underliggende dysfunktioner i kroppen som gør een syg, bliver det svært og sikkert ikke spor sjovt at blive gammel. Overgangsalderen er en del af aldringsprocessen, den første fase og måden vi vælger at møde den og gå igennem den kan være skelsættende for hvordan vi ældes og hvor sunde og stærke vi er når vi er ældre. 

Vi bliver generelt ældre på grund af gode levevilkår og personligt har jeg valgt at gøre det, det kræver, for at være sund, rask og ved godt helbred. Det er under min, og din kontrol at vælge forebyggende anti-inflammatorisk livsstil. Derfor træner jeg fire gange om ugen med hovedvægt på vægtløftning og muskelstyrke, spiser på ketoflex måden med mad som indeholder lavt kulhydrat, gode sunde fedtstoffer til hormonerne og masser af protein til mine muskler og jeg dyrker regelmæssig yoga, sauna og kolde bade.

Hvad kan du gøre!

  • Bekæmp inflammationen med anti-inflammatorisk mad og livsstil. 
  • Sørg for at du har god insulinfølsomhed i cellerne.
  • Nedsæt din insulin spike med at reducere måltider til tre dagligt.
  • Tab vægt på lav kulhydrat, anti-inflammatorisk, ketoflex mad.
  • Brug periodisk faste.
  • Spis gode fedtstoffer dagligt, og nok af dem
  • Spis kvalitets proteiner dagligt, og nok af dem
  • Spis aktive plantestoffer som gavner dine hormoner
  • Køl dig ned i koldt vand! 
  • Træn dine muskler! Use them or lose them!
  • Nær dit mikrobiom i tarmen.
  • Tag kvalitets kosttilskud som støtter hormonerne, energien, blodsukker, fedtforbrænding, inflammation og tilskud, som tænder de ungdommelige gener. 
  • Sørg for ro!

Når inflammation skal bekæmpes i kroppen er det, baseret på min erfaring, mest effektivt, at  udelukke alle de fødevarer som kan trigge inflammation. Og det er ikke altid nok! De underliggende årsager til inflammationen og mere eller mindre svær overgangsalder er også vigtige at adressere, især dem der har med ubalance i blodsukker og insulinfølsomhed at gøre. Den skal behandles hvis den er til stede! Det er næsten umuligt at tabe sig hvis du er insulinresistent! Derfor skal maden ikke bare være anti- inflammatorisk, men med lavt kulhydrat. Heldigvis er grøntsager som virker anti-inflammatoriske også hormon stabiliserende og – balancerende. 

Anti- inflammatorisk, lav kulhydrat, hormonvenlig mad inkluderer IKKE sukker, tilsat sukker, slik, chips, frugt juice usunde planteolier  og almindeligt brød og pasta.

Anti-inflammatorisk, hormon venlig ketoflex mad er blandt andet kål, brokkoli, blomkål, bladgrønt og andre grøntsager, bær, græsfodret kød og valle proteinpulver, fisk, omega-3 fiskeolie, økologisk olivenolie, kokosolie, avocadoolie, smør, mandler, hørfrø, græskarkerner, sesamfrø, kollagen.

I min bog Sundhed har ingen alder, finder du en udførlig liste af madvarer som tilgodeser alle de behov. Det er så vigtigt, hvad du spiser, men det er måske endda vigtigere, hvornår du spiser!

Overgangsalderen er ikke en sygdom! Det er op til dig hvordan du vil træde ind i den og ud af den, det er en spændende rejse hvis du vil. Jeg er her for at guide dig og hjælpe dig på vej!

 

Online kursus

 

Velkommen til overgangsalderen 

Faste og body age 

Scroll to Top