Hudens Forandringer i Overgangsalderen – og hvad du kan gøre ved det
Overgangsalderen er en tid med store hormonelle forandringer, der ikke kun påvirker din krop og dit velbefindende, men også din hud. Med faldende østrogenniveauer sker der markante ændringer i hudens struktur, elasticitet og fugtbalance. Overgangsalderen slutter aldrig! Den sidste fase, post menopausen, varer fra 12 mdr efter den aller sidste menstruation og livet ud. Naturligvis vil huden ældes med alderen og en del af den aldrings proces er cellernes respons på frafald af østrogen. Heldigvis er der mange ting, du kan gøre for at vedligeholde og forbedre din hud, i alle faser af overgangsalderen. Gør din hud en del af din livsstil.
Hvad sker der i huden under overgangsalderen?
Når østrogenproduktionen reduceres og til sidst ophører, påvirkes flere af hudens fundamentale processer:
- Tab af kollagen: Østrogen stimulerer kollagenproduktionen, som giver huden dens fasthed, fylde og elasticitet. Efter overgangsalderen kan kollagenniveauet falde med op til 30%, hvilket fører til slap hud og dybere rynker.
- Reduceret fugtbalance: Huden producerer mindre hyaluronsyre, som er afgørende for at bevare fugt. Dette resulterer i tør og mere sensitiv hud.
- Tyndere hud: Epidermis (det yderste hudlag) bliver tyndere og mindre modstandsdygtigt, hvilket gør huden mere sårbar og langsommere til at hele.
- Nedsat blodcirkulation: Mindre blodgennemstrømning betyder, at huden får færre næringsstoffer og ilt, hvilket kan resultere i en træt og livløs teint.
Synlige konsekvenser for huden
- Rynker og slaphed
- Tør og kløende hud
- Ujævn hudtone og pigmentforandringer
- Færre naturlige fedtstoffer i hudens underlag, hvilket kan gøre den mindre fyldig og mere sensitiv
Du kan bevare eller genskabe sund hud med glød hele livet!
Hudpleje i overgangsalderen – Hvad skal produkterne indeholde?
For at modvirke de hormonelle forandringer og styrke hudens struktur, skal hudplejeprodukter indeholde aktive ingredienser, der tilfører fugt, stimulerer kollagen og beskytter huden.
Eksempler på nøgle ingredienser:
- Retinol (Vitamin A): Stimulerer cellefornyelse og kollagenproduktion
- Peptider: Hjælper med at opretholde hudens fasthed
- Hyaluronsyre: Binder fugt og giver huden fyldighed
- Niacinamid (Vitamin B3): Styrker hudbarrieren og reducerer pigmentforandringer
- Antioxidanter (C- og E-vitamin): Beskytter mod frie radikaler og fremmer hudens glød
- Ceramider: Genopretter hudbarrieren og forebygger fugttab
- Solsikkefrøolie, squalane og jojobaolie: Blødgør og nærer huden
Kost og ernæring for en sund og strålende hud
Din kost spiller en afgørende rolle i at bevare hudens struktur og glød i overgangsalderen.
- Få nok protein: Kollagenproduktion kræver aminosyrer fra proteinrige fødevarer som fisk, kylling, æg, bønner og nødder.
- Kollagen og glycin: Kollagen type I, II og III som tilskud. Gavnlig for hudens egen kollagenproduktion, som binder væske, giver fylde og mindre rynker. Bone Broth / suppe kogt på knogler, er f.eks fyldt med kollagen.
- Omega-3-fedtsyrer: Fundet i fede fisk (laks, makrel) og i kvalitets flydende fiskeolie, hælper med at reducere inflammation og bevare hudens fugtbalance.
- Sunde fedtstoffer: Smør, god kvalitet kolosolie og olivenolie nærer hudens lag, tilfører fugt og fylde. Inkluder også mandelsmør, nøddesmør og tahini ( sesamsmør).
- Antioxidantrige fødevarer: Bær, grøn te, mørk chokolade og bladgrøntsager bekæmper oxidative skader.
- Drik masser af vand: Hydrering indefra er afgørende for hudens sundhed.
- Undgå sukker og simple kulhydrater : Disse kan accelerere hudens aldring gennem glykering, der nedbryder kollagen samt anden form for inflammation som påvirker hudens tre lag.
- Undgå ultra-forarbejdede fødevarer: Disse kan, ligesom sukker, fremme unaturlig hurtig aldring og inflammation i huden.
Ekstra Tiltag: Hormonbehandling, hudbehandlinger og livsstil
Udover hudpleje og kost kan andre metoder hjælpe med at bevare en sund hud:
- Hormonbehandling (HRT): Kan være en mulighed for nogle kvinder, da det kan hjælpe med at bevare kollagen og hudens elasticitet. Tal med din læge om det.
- Professionelle hudbehandlinger:
- Laser og microneedling: Stimulerer kollagen og gør huden fastere
- Kemiske peelings: Fornyer hudens overflade og reducerer pigmentering
- Fillers og botox: Kan midlertidigt genskabe fylde og reducere rynker
- Livsstilsændringer:
- Undgå rygning og for meget alkohol
- Sov godt – huden regenererer sig selv om natten
- Brug solbeskyttelse hver dag for at undgå UV-skader
Du kan læse mere om huden, hormoner og sundhed i min bog Sundhed har ingen alder.
Sundhed har ingen alder 28 dages Online Kursus starter 17. marts.
Se nogle af de skønhedsprodukter jeg anbefaler HER
Konklusion
Overgangsalderen medfører naturlige forandringer i huden, men du har mulighed for at tage aktiv handling for at bevare en sund og strålende hud.
Ønsker du personlig rådgivning om, hvordan du bedst plejer din hud i denne fase af livet? Kontakt mig for en individuel konsultation, hvor vi sammen finder de bedste løsninger tilpasset din huds behov.
Skriv til mig på thorbjorg@thorbjorg.dk
Skriv en besked på 40916413 og jeg kontakter dig.